Sa naede vi Cancun og straks videre til Isla Mujeres. Lille O, sa nemt at finde vores hostel. Perfekt. Krystalblat vand og skont sand. Ingen sten eller skaller og ingen tang. Sa ren afslapning. Det er et backpacker hostel vi har fundet. Sa det er totalt chillaxed (dispicable me). Men vi var kun pa oen 2 dage, fordi vi havde reservation paa fastlandet fra den 23-25 december. Sa afsted med os igen. Det kan jeg aldrig nogensinde anbefale andre. Udover, at det er et turist helvede inde i helvede, sa er standende pa ingen made lige sa gode. Du trader skaller op i foden, der er hoje bolger (vi skulle ikke surfe), og sidst men ikke mindst, har vi begge ligget syge i de tre dage. Troede, at jeg var ved at vare ovre det, men nej. Sidder pa en badeo med termosokker, lange bukser, jakke og pels for at holde varmen. FUCK, PIS, PIKMEDIOT og andre mindre pane spanske ord. Jeg vil ikke oversatte dem her, da de ikke er sa stuerene. Sa nu vil jeg folge Tokes anbefaling med Fernet Branca i aften. Det er min sidste udvej inden lagen. Gider ikke bruge resten af ferien pa at vare syg. Jeg er sikker pa, at Fitten er enig. Sa ikke lige den jul, vi havde forestillet os. Jeg er sikker pa, at Nemesis har overtaget julen i ar. Jeg har sagt undskyld, for den lampe jeg smadrede i 1992. Sa come on. Cut me a freakin’ bone why don’t you.
Sidder lige nu og rokker fra side til side, fordi der var meter hoje bolger pa vandet i dag, da vi skulle over til oen igen. Men nok om det. I Cancun tog vi en dag til Tulum og XelHa (udtales SelHa). Xelha er lagune, som mexicanerne har lukket af, sa man kan dykke og opleve en masse fisk, delfiner, sokoer, rokker osv. Der brugte vi en del timer. Det var en god oplevelse, bare pisse koldt med feber. Vi sa bl.a. en halvanden meter stor Djavlerokke. Den var virkelig flot. Derefter tog vi til Tulum. Den eneste Maya ruin ud til kysten. Et smukt sted. De havde bl.a. nogle sma stenfirkanter med hul i midten. Det var en del af deres kalender (ligger billeder op, nar der er mulighed for det). Der var tre. Hver den 21 marts, 21 juni og 21 september mellem 06.10 og 06.21 star solen lige igennem. Pa denne made vidste de, hvornar de skulle sa, hvornar de skulle hoste osv. Den sidste er ikke blevet fundet endnu. Den der skal fange lyset den 21 december. Men det er jo lige mig med historie pa den made. Vare der, horer om den og suge den til sig. Der var ogsa to strande. Én, hvor skildpadderne kommer op for at lagge ag, og én hvor vi kunne komme ned og bade. Men udsigten til at vi skulle op af alle de trapper igen, tog pusten fra os, inden vi var kommet i gang. Sa vi matte opgive. En anden ting er de effing leguaner. Jeg er sikker pa, at de er blevet sat pa jorden, for at forpeste mit liv. De stopper bare op og abner munden, nar jeg gar forbi. Sa bliv dog bange og lob, sa det ikke er mig, der skal rende skrigende forbi dem hver gang. Jeg ved godt, at de ikke kan gore mig noget. Men for helvede en rift, jeg ville fa, hvis de forst fik fat i mig. Jeg rorte endda ved en, for at overvinde min frygt. Hjalp desvarre ikke. 
Jeg ma prove igen naste gang.
I morgen den 27 december, er vi forhabentlig sa raske, at vi er klar til at vare turisto maximo. Inshallah. Hvis skabnen vil os det sadan, er der planer om en tur, hvis lige aldrig er set for. Eller noget, der rimer pa overfladerygsvomning. Under alle omstandigheder bliver det helt sikkert sjovt for os.
Hasta Luego som man siger i Thailand…
