Jeg fortsatter, hvor jeg slap. Det lykkedes os ikke, at komme op pa vognen igen. I stedet modte jeg om aftenen, damen med pillerne. Hun var sa sod, at give mig en pille for min influenza, halsbetandelse og forkolelse. Hun havde selv faet dem pa apoteket, sagde hun. Her er der nok et foraldrepar, der vender og drejer sig lige pt. Men bare rolig. Jeg gik selv pa apoteket og tjekkede, at de kunne hjalpe. Sa kobte en pakke mere af dem. Her minder Mexico en smule om Ghana. Der er ikke meget, man ikke kan fa i handkob. Tog en, og markede virkningen stromme igennem kroppen. Meget spandende. Men vi tog nu alligevel til lagen dagen efter, og fik lidt mere til at sla det helt ihjel. Sa vores vilde turist tur med leje af golfbil og svomme med delfiner, blev til at sove i en hangekoje og lase lidt i bogen.
Afsted kom vi fra oen og med bus til stationen, hvor en spandende 22 timers tur med engelske film oversat til spansk, og en mexicansk fyrs mobiltelefon, der kimede sms’er ind non stop satte i gang.
Men vi naede til Puebla, hvor Toke allerede ventede, da jeg maske havde taget fejl af dagene. Na, bom bom. Det kan jo ske for enhver. Sa havde han jo lige en dag at sove ud i, inden vi kom og joinede ham.
Vi tog en stille aften, da alle var lidt tratte fra deres lange rejser. Dagen efter modtes vi med Yusi og Pepe, nogle af Fittens venner fra Puebla. Et super dejligt par, der var go’ for en fed stemning og de perfekte guider. Den 30 tog vi til Cholula, hvor vi vandrede op for at se en kirke, og derefter gik lidt rundt i byen. Den 31 dec. tog vi pa nogle forskellige markeder, hvor der blev kigget efter souvenirs galore. Det var ikke meget vi fandt, men der blev dog kobt lidt (her taler jeg kun for mig selv). Puebla er kendt for deres, Mole Poblano, som Toke fik til frokost. Det var en oplevelse. Smagte meget godt, men lidt specielt. Herefter gik Yusi og hendes bror, Alberto, videre for at finde et sted at holde nytars aften. Vi fik derefter en besked kl. 19.00, om at mode dem kl. 22.00 til en nytarsmiddag og fest. I Mexico fejres nytar med familien, og sa er der nogen, der smutter videre senere. Vi endte med at fejre vores nytarsaften i et supermarked med 200 larmende mennesker, der alle elskede balloner og larm. Vi fik en nytarsmiddag, der nok mest af alt mindende om cafeteriamad i Danmark. Men det var nu oplevelsen vard. Det var sjovt at prove noget anderledes. Og det ma jeg sige, at vi gjorde. Efter middagen, og efter at vi havde proppet os med vindruer (mexicansk tradition. Du spiser en vindrue for hvert sekund, og onsker imens for hver drue for en maned af aret. Det kan ikke lade sig gore at spise 12 pa 12 sek.), tog vi til Cholula igen, som har en gade a lá Jomfru Ane Gade. Det sjove ved nytars aften i Mexico, nar alle holder nytar med familien, det er, at der sa ikke er nogen til at abne barerne. Sa pa hele gaden, var der 2 diskoteker abne. Vi var blandt de forste 10 pa diskoteket. Sa endnu en ny oplevelse. En anden tradition de har omkring nytar er, at man tager enten rodt eller gult undertoj pa den aften. Det reprasenterer, hvad du gerne vil have mere af i det nye ar. Det gule er penge og midler. Det rode star selvfolgelig for karlighed. Sa der var da nogle meget sjove traditioner omkring vores nytars aften. 
Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften med nogle sode mennesker. Sa det kan der ikke klages over. 1 januar gik med nogle havde lidt tommermand og vente pa bussen videre til Oaxaca. Vi sagde farvel til Fitten omkring kl. 16.30 og drog mod stationen. Fra 1 januar var det sa Toke og Maja pa tur…
