Oaxaca 1-4 januar 2011

Lige en hurtig én. Det udtales Ohaka med hhr pa h’et.

Det er det Mexico,  som Toke og jeg havde forestillet os. Utrolig smukt og dejligt sted. Men vi ankom til vores B&B kl. 23.00 og blev vist lige til varelset. Betalingen kan vi altid klare, forklarede hun. Vi matte vare ved at vare tratte. Morgenmad er mellem 08.00 og 10.00, sov godt. Dejlig modtagelse og et skont lille varelse med eget bad og toilet. Det la lidt uden for byen, men ikke et problem, nar bentojet er i orden. Morgenmaden bestod af frisk frugt, brod, cereal og kaffe eller the til. Dejlig start pa morgenen. Selvom, jeg godt kunne undvare frugten. Men det var helt i orden at blive forkalet af en bedstemor lignende type. Forste dag i Oaxaca brugte vi pa at suge indtrykket af byen til os. Det er en dejlig lille mexicansk landsby omkring Zocalo i forhold til de andre byer, vi har besogt. Den 3. januar gik det jo hen og blev min fodselsdag. Jeg er et af de mennesker, der elsker at fejre sin fodselsdag, sa det skulle gores med manér. Jeg var ogsa sa heldig, at mine svigerforaldre havde givet Toke en gave med til mig. Den bestod af en middag for 2 pa en lakker restaurant. Vi var bare sa tratte efter en lang dag med oplevelser, at vi slet ikke orkede, at skulle spise fint. Det gemte vi til den 4 januar, og det var super lakkert. Tak for mad, Marna og Per. Men den 3 januar var vi ude og se, Hieverde el Agua (tror nok, at det staves sadan), Mitla, et Mezcal bryggeri, et sted hvor de vaver tapper og Tule traet (traet med verdens storste omfang. Jeg mener, at det er ca. 58 m i omfang, og Toke er pa 83 m. Sa det ma vi lige tjekke op pa). Det var en rigtig smuk og solrig dag med en masse oplevelser. Mitla er den eneste ruin, som jeg har forstaet det, der er bygget til mennesker og ikke til guderne.

Vi kan til gengald ogsa godt marke, at vi er kommet op i hojderne. Jeg kan isar, da jeg far nogle markelige astmalignende symptomer i hojder. Det har heldigvis ikke varet sa slemt, og Toke har varet god til at holde et roligt tempo (it’s true.. ).

4 januar tog vi op og sa, Monte Alban. Det er den aldste ruin, der er fundet. Den er ca. 3.000 ar gammel, alt efter hvem man sporger. Det er bygget af Zapotecerne. Der er den forste udgave af boldspillet som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Den bliver fornyet i de aldre bygninger, fx Chichen Itza, som vi besoger, nar vi nar til Merida. Det er et boldspil, der bliver spillet med hofterne. Det handler om at score mal igennem en lille ring hojt oppe pa en mur. I Maya kulturen er der 12 trin man skal igennem, for man kan do og komme i himlen. Mayaerne troede pa, at det hold der vandt i boldspillet, rykkede direkte til start og kom i himlen. Det var derfor ikke taberholdet, der blev ofret til guderne, men vinderholdet. Sa de var bade übertroende dengang og i dag. I dag bare uden menneskeofre. Det gjorde Jesus jo for dem. Jeg skal prove at huske, at lagge et billede af jesus a la mexico pa nettet, nar jeg kommer hjem. Det er sgu ikke for born eller de fleste danskere for den sags skyld. Anyway lidt spandende, at man gjorde alt for at vinde, for derefter at do. Monte Alban var klart smukkere end Mitla. Monte Alban var bygget til guderne og prasterne, og ikke befolkningen. De boede omkring Monte Alban i sma landsbyer. Monte Alban blev fundet i 1929 og udgravet frem til 1952. Jeg fandt ogsa endelig den hat, jeg gerne ville have ved Monte Alban. Saa jubii til mig.

Derfra er vi draget videre til San Cristobal. En lille 11 timers bustur. Men nu er vi her…