Cambodia express 1-3 august 2011

Puha, 3 intensive dage med transport og sammenpressede oplevelser. Men det var det hele værd. Vi tog afsted den 01.08 kl. 07:00 om morgenen og kørte til grænsen. (ankomst ca. kl. 12:00). Efter vores tour bureau havde klaret de fleste af formaliteterne, tog det os ca. 1 time at komme igennem grænsekontrollen i Thailand, og sætte fod i ingenmandsland. Toke nåede lige at bemærke autentiteten og følelsen af, at være rigtig ude og rejse igen (backpacke og udforske tingene selv), da vi bliver sat af på et kæmpe hotel med kasino. Det er her, vi skal indtage frokosten. Så det autentiske blev for en halv times tid afløst af et kæmpe overflødighedshorn af en buffet. Derefter skulle vi så igennem den næste paskontrol til Cambodia. Med udsigt til et par timers ventetid sammen med diverse backpackere, måtte vi væbne os med tålmodighed og snørre blæren sammen (for mit vedkommende ihvertfald. Ved ikke hvad der sker med min blære, når truslen om lang ventetid foreligger?). Men som en lille thailandsk gangster kommer vores guide tilbage og hiver os ud af køen. Hun trækker os forbi alle de ventende backpackere og hen til en cambodiansk officiel. Lige der sendte jeg en venlig tanke til de højere magter, og kæmpede en brav kamp for ikke at trække på smilebåndet, mens vi passerede køen. Den officielles eneste kommentar var; So you V.I.P..??! Og med et lille forsigtigt smil trådte vi ind på cambodiansk jord. Gangsterguiden klarede stemplerne på 0,5, og så var det ellers afsted til Siem Reap i Nordvest Camobodia.

Vi ankom til the Smiling hotel kl.17:00 og mødte en guide, der bad os være klar til aftensmad kl. 18:30. Efter at hav hævet lidt US dollars, som åbenbart er møntfoden her, da Cambodia ikke har nogen nationalbank, fik vi bestilt 2 timers massage som skulle nydes efter aftensmaden. 1 times Khmer massage (oversat til; I’ll break you down and make you beg for mercy), og 1 times skulder, nakke og ryg. Jeg er blevet krøllet sammen på måder, hverken min krop eller sind troede var muligt. Den lille kvindelige massør lavede mig om til en gynge på et tidspunkt. Hun viklede sine ben ind i mine, og hver gang hun skubbede frem, trykkede hun ved rygsøjlen for at løsne hvirvlerne. Hele vejen ned. Meget imponerende!! Efter en god, udmattende og smertefuld massage, røg vi i høkassen (eller riskassen må det jo være her).

Kl. 08.00 dagen efter stod den på templer galore. Ud af Cambodias 1080 templer, er de 523 placeret i Angkor regionen. Vi så dog kun 4. Men stadig er jeg maxed out på templer. Smukke er de dog! Vi så følgende; Preah Khan, et kvinde tempel. The Bayon, der hvor de filmede Tomb Raider (Det var det smukkeste, synes jeg). Angkor Wat og Angkor Thom med alle ansigterne. også smukt.  Men efter en lang og intens dag med flere informationer end vi kunne lagre, stod den på en lille morfar og derefter dinner and a show. Vi spiste igen buffet (hele turen er booket, så vi bestemte ikke selv maden), det var en rigtig turistfælde, hvor store busser kører ind og en slange af mennesker går igennem buffeten, og øver seek and consume alt spiseligt på tid. Alt i alt et hæsligt sted, hvor vi kun spiste, mens vi så lidt dans. Da vi havde spist spurgte vi vores guide, om de ikke kunne sætte os af ved et night market, så vi kunne opleve lidt af Siem Reap på egen hånd. Det gjorde vi så. Et fantastisk sted. Vi har allerede talt om, at næste tur må gå til Cambodia eller Vietnam. Men lad os nu se, der er jo lang tid til næste store tur.

Sidste dag gik med et hurtigt besøg til en flydende landsby. Det var skønt at se, hvordan en hel by er stykket op med både til hjem, skole, forretninger, restauranter, hospital osv. Jeg var dog ikke vild med, giv os penge, når vi nu har klasket en fed slange om halsen på vores lille barn og sejlet ud til jer, så I kan se det metoden. Det gider jeg ikke. Hvis jeg vil have en slange så tæt på mig, skal jeg nok selv opsøge det. Vores guide var dog heller ikke vild med det. Han mente, at de burde få et job, som de andre, der på den ene eller anden måde arbejdede hårdt, for at tjene til dagen og vejen, og ikke udstille deres børn på den måde. Efter besøg hos den flydende landsby gik det mod Thailand igen. Vi var tilbage i Thailand til aftensmad og et nyt sted at bo, mens vi opholder os på Koh Chang.

Så alt i alt et par intense dage, som jeg ikke vil anbefale andre. Det blev for meget transport og for sammenpakket et program. Til gengæld vil jeg anbefale alle, at tage en ferie til Cambodia. Fantastisk smukt og spændende land. Glæder mig til at udforske det endnu mere, når vi tager dertil igen.

Koh Chang 30-31 juli

Sa blev det tid til den naste langere tur, efter diabetesfeen har varet med sin gave. Derfor blev det til et pludseligt stop pa bloggen, da vi rejst rundt i Mexico. Anyway.. Flyet afgar 14.25 med retning mod Bangkok. Toke har aldrig varet i Asien, og jeg har kun varet i Kina. Sa endnu en kultur og land skal udforskes.

Vi flyver med Thai Airways, som jeg af en eller anden grund har faet puttet op pa en pedistal, hvor det ikke horer til. Jeg er sikker pa, at det har varet det shiznit for i tiden. Servicen er da ogsa sublim. Men der ender det ogsa. En oplevelse er det da.! Ved gaten trader vi ind i et mekka af aldre hvide mand og deres selvhenter koner, der skal ned og besoge deres familier. Vi bliver placeret pa nastbagerste midterrakke. Jeg er sa heldig, at der pa den anden side af gangen sidder en far med sin son. Denne 8-10 arig knagt har ingen underholdning med til de naste 10 timers flyvetur. Det har faderen til gengald. Han har da taget en masse sma vodkaflasker med. Sa hver gang han bestiller en juice (las ofte), sa ryger der en lille vodka basse med ned i juicen. Sa faderen bliver hojrystet i sin leg med sonnen, og denne folger selvfolgelig trop. Dejligt. Nar faderen sa tager en lille lur mellem legene, droner sonnen rundt og leger tagfat med nogle af de andre born pa flyet. Sa stort set ingen sovn til mig i flyet.. Wonderfull..

Da vi lander i Bangkok, ser jeg en masse skilte med Muslim prayer room og monks prayerroom, men ingen rum til utidige diabetikere med lavt blodsukker. Sa vi satter derfor kursen mod vores transit fly til Trat. Vi har 2 1/2 time fra vi lander i Bangkok, til vi skal med det naste fly. Det viser sig ikke at vare noget problem. Bangkok er en effektiv og fantastisk nem lufthavn at finde rundt i. Ingen problemer fra Bangkok og frem til hotellet.

Vi moder en dansker pa fargen, som bor pa Koh Chang (vores finale destination). Han fortaller, at han arbejder pa en dansk boreplatform. Han arbejder derfor 2 uger, og har derefter 3 uger fri. Vi fik Hans-Henriks nr. Sa vi skal modes med ham i lobet af ferien. Han var ogsa sod at fortalle, at det ikke var lange siden, at nogle mand fra Cambodia havde skudt en 8 meter lang Kongepython pa oen. Den la ud til vejen med en ordentlig bule pa maven. De troede (eller hvordan det nu var), at slangen havde taget et barn. Det viste sig at vare en 65 kg tung, Rottweiler. Problemet med denne lille episode er, at Thai’erne er lidt overtroiske med deres slanger. Slanger er lidt dyrenes, el jefe, her i Thailand. Sa der folger selvfolgelig en forbandelse/darlig karma med, nar du slar en slange ihjel. De var 7 mand, der var med til at sla slangen ihjel og fla den for dens skind. 2 af disse mand er allerede dode. Den ene pa 25 og den anden pa 27 ar. Sa ma I selv tolke pa det derude. (Sideguf. De solgte skindet for 20.000 bath. Havde de taget den med til Bangkok zoo, havde de kunne indkassere 500.000 bath. Bum bum for en fesen fis, det lige pludselig blev. Ingen penge og 2 dodsfald, indtil videre). Det var heller ikke mere end 2 uger siden, at der blev spottet en 2 m lang Kongekobra i byen. Yeah  -go me…

Na, men back to Jack.

Vi blev kort til resortet, hvor vi med det samme blev opgraderet til et deluxe varelse, da det er lavsason. Det var jo dejligt. Det er nok ogsa det vildeste, der er sket, mens vi har varet pa Koh Chang. Vores resort ligger sa isoleret fra alt andet, og de har lukket for de fleste ting pa resortet, da det er lavsason. Til gengald valgte de at tage overpris for massagen. Sa det var da dejligt, at blive taget ved nasen (las den anden ende) sa tidligt pa turen. Men nevermind, vi trangte til det efter den lange rejse dertil. Vi blev dog enige om, at annullere reservationen dertil, nar vi kommer tilbage fra Cambodia. Sa vi har booket os ind pa et andet resort, der ligger i den anden ende af oen. Det hvor der sker noget. Det haber vi pa, er en del bedre.

Lige en sidste ting. Vi er ved at lare, Thai engelsk. Der er det en fordel, at have set, Lost in translation m/ Bill Murray. Det var derfor, at jeg hurtigt fik brudt koden. Alle r’er i et ord bliver erstattet med et l.

Sa da vi forst blev spurgt; I take you loom.

Var min forste respons; You’re gonna do what now.

Manden svarer; loom, loom. I take you loom.

Bing, sa faldt 5 oren; Oh room. Yes please, you can take us to the loom.

Sa da vi fik en anden chauffor, og han sagde; we 10 min. blake. Sa var det mest naturlige jo, at tage en 10 min. pause.

Blandende folelser om Thailand indtil videre. Haber pa nogle federe oplevelser, nar vi returnerer fra Cambodia om 3 dage.

Lock n’ Loll til naste gang.

Oaxaca 1-4 januar 2011

Lige en hurtig én. Det udtales Ohaka med hhr pa h’et.

Det er det Mexico,  som Toke og jeg havde forestillet os. Utrolig smukt og dejligt sted. Men vi ankom til vores B&B kl. 23.00 og blev vist lige til varelset. Betalingen kan vi altid klare, forklarede hun. Vi matte vare ved at vare tratte. Morgenmad er mellem 08.00 og 10.00, sov godt. Dejlig modtagelse og et skont lille varelse med eget bad og toilet. Det la lidt uden for byen, men ikke et problem, nar bentojet er i orden. Morgenmaden bestod af frisk frugt, brod, cereal og kaffe eller the til. Dejlig start pa morgenen. Selvom, jeg godt kunne undvare frugten. Men det var helt i orden at blive forkalet af en bedstemor lignende type. Forste dag i Oaxaca brugte vi pa at suge indtrykket af byen til os. Det er en dejlig lille mexicansk landsby omkring Zocalo i forhold til de andre byer, vi har besogt. Den 3. januar gik det jo hen og blev min fodselsdag. Jeg er et af de mennesker, der elsker at fejre sin fodselsdag, sa det skulle gores med manér. Jeg var ogsa sa heldig, at mine svigerforaldre havde givet Toke en gave med til mig. Den bestod af en middag for 2 pa en lakker restaurant. Vi var bare sa tratte efter en lang dag med oplevelser, at vi slet ikke orkede, at skulle spise fint. Det gemte vi til den 4 januar, og det var super lakkert. Tak for mad, Marna og Per. Men den 3 januar var vi ude og se, Hieverde el Agua (tror nok, at det staves sadan), Mitla, et Mezcal bryggeri, et sted hvor de vaver tapper og Tule traet (traet med verdens storste omfang. Jeg mener, at det er ca. 58 m i omfang, og Toke er pa 83 m. Sa det ma vi lige tjekke op pa). Det var en rigtig smuk og solrig dag med en masse oplevelser. Mitla er den eneste ruin, som jeg har forstaet det, der er bygget til mennesker og ikke til guderne.

Vi kan til gengald ogsa godt marke, at vi er kommet op i hojderne. Jeg kan isar, da jeg far nogle markelige astmalignende symptomer i hojder. Det har heldigvis ikke varet sa slemt, og Toke har varet god til at holde et roligt tempo (it’s true.. ).

4 januar tog vi op og sa, Monte Alban. Det er den aldste ruin, der er fundet. Den er ca. 3.000 ar gammel, alt efter hvem man sporger. Det er bygget af Zapotecerne. Der er den forste udgave af boldspillet som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Den bliver fornyet i de aldre bygninger, fx Chichen Itza, som vi besoger, nar vi nar til Merida. Det er et boldspil, der bliver spillet med hofterne. Det handler om at score mal igennem en lille ring hojt oppe pa en mur. I Maya kulturen er der 12 trin man skal igennem, for man kan do og komme i himlen. Mayaerne troede pa, at det hold der vandt i boldspillet, rykkede direkte til start og kom i himlen. Det var derfor ikke taberholdet, der blev ofret til guderne, men vinderholdet. Sa de var bade übertroende dengang og i dag. I dag bare uden menneskeofre. Det gjorde Jesus jo for dem. Jeg skal prove at huske, at lagge et billede af jesus a la mexico pa nettet, nar jeg kommer hjem. Det er sgu ikke for born eller de fleste danskere for den sags skyld. Anyway lidt spandende, at man gjorde alt for at vinde, for derefter at do. Monte Alban var klart smukkere end Mitla. Monte Alban var bygget til guderne og prasterne, og ikke befolkningen. De boede omkring Monte Alban i sma landsbyer. Monte Alban blev fundet i 1929 og udgravet frem til 1952. Jeg fandt ogsa endelig den hat, jeg gerne ville have ved Monte Alban. Saa jubii til mig.

Derfra er vi draget videre til San Cristobal. En lille 11 timers bustur. Men nu er vi her…

29 dec 2010 til 1 jan 2011 Puebla

Jeg fortsatter, hvor jeg slap. Det lykkedes os ikke, at komme op pa vognen igen. I stedet modte jeg om aftenen, damen med pillerne. Hun var sa sod, at give mig en pille for min influenza, halsbetandelse og forkolelse. Hun havde selv faet dem pa apoteket, sagde hun. Her er der nok et foraldrepar, der vender og drejer sig lige pt. Men bare rolig. Jeg gik selv pa apoteket og tjekkede, at de kunne hjalpe. Sa kobte en pakke mere af dem. Her minder Mexico en smule om Ghana. Der er ikke meget, man ikke kan fa i handkob. Tog en, og markede virkningen stromme igennem kroppen. Meget spandende. Men vi tog nu alligevel til lagen dagen efter, og fik lidt mere til at sla det helt ihjel. Sa vores vilde turist tur med leje af golfbil og svomme med delfiner, blev til at sove i en hangekoje og lase lidt i bogen.

Afsted kom vi fra oen og med bus til stationen, hvor en spandende 22 timers tur med engelske film oversat til spansk, og en mexicansk fyrs mobiltelefon, der kimede sms’er ind non stop satte i gang.

Men vi naede til Puebla, hvor Toke allerede ventede, da jeg maske havde taget fejl af dagene. Na, bom bom. Det kan jo ske for enhver. Sa havde han jo lige en dag at sove ud i, inden vi kom og joinede ham.

Vi tog en stille aften, da alle var lidt tratte fra deres lange rejser. Dagen efter modtes vi med Yusi og Pepe, nogle af Fittens venner fra Puebla. Et super dejligt par, der var go’ for en fed stemning og de perfekte guider. Den 30 tog vi til Cholula, hvor vi vandrede op for at se en kirke, og derefter gik lidt rundt i byen. Den 31 dec. tog vi pa nogle forskellige markeder, hvor der blev kigget efter souvenirs galore. Det var ikke meget vi fandt, men der blev dog kobt lidt (her taler jeg kun for mig selv). Puebla er kendt for deres, Mole Poblano, som Toke fik til frokost. Det var en oplevelse. Smagte meget godt, men lidt specielt. Herefter gik Yusi og hendes bror, Alberto, videre for at finde et sted at holde nytars aften. Vi fik derefter en besked kl. 19.00, om at mode dem kl. 22.00 til en nytarsmiddag og fest. I Mexico fejres nytar med familien, og sa er der nogen, der smutter videre senere. Vi endte med at fejre vores nytarsaften i et supermarked med 200 larmende mennesker, der alle elskede balloner og larm. Vi fik en nytarsmiddag, der nok mest af alt mindende om cafeteriamad i Danmark. Men det var nu oplevelsen vard. Det var sjovt at prove noget anderledes. Og det ma jeg sige, at vi gjorde. Efter middagen, og efter at vi havde proppet os med vindruer (mexicansk tradition. Du spiser en vindrue for hvert sekund, og onsker imens for hver drue for en maned af aret. Det kan ikke lade sig gore at spise 12 pa 12 sek.), tog vi til Cholula igen, som har en gade a lá Jomfru Ane Gade. Det sjove ved nytars aften i Mexico, nar alle holder nytar med familien, det er, at der sa ikke er nogen til at abne barerne. Sa pa hele gaden, var der 2 diskoteker abne. Vi var blandt de forste 10 pa diskoteket. Sa endnu en ny oplevelse. En anden tradition de har omkring nytar er, at man tager enten rodt eller gult undertoj pa den aften. Det reprasenterer, hvad du gerne vil have mere af i det nye ar. Det gule er penge og midler. Det rode star selvfolgelig for karlighed. Sa der var da nogle meget sjove traditioner omkring vores nytars aften.   Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften med nogle sode mennesker. Sa det kan der ikke klages over. 1 januar gik med nogle havde lidt tommermand og vente pa bussen videre til Oaxaca. Vi sagde farvel til Fitten omkring kl. 16.30 og drog mod stationen. Fra 1 januar var det sa Toke og Maja pa tur…

Isla Mujeres og Cancun 22 dec-28 dec 2010

Sa naede vi Cancun og straks videre til Isla Mujeres. Lille O, sa nemt at finde vores hostel. Perfekt. Krystalblat vand og skont sand. Ingen sten eller skaller og ingen tang. Sa ren afslapning. Det er et backpacker hostel vi har fundet. Sa det er totalt chillaxed (dispicable me). Men vi var kun pa oen 2 dage, fordi vi havde reservation paa fastlandet fra den 23-25 december. Sa afsted med os igen. Det kan jeg aldrig nogensinde anbefale andre. Udover, at det er et turist helvede inde i helvede, sa er standende pa ingen made lige sa gode. Du trader skaller op i foden, der er hoje bolger (vi skulle ikke surfe), og sidst men ikke mindst, har vi begge ligget syge i de tre dage. Troede, at jeg var ved at vare ovre det, men nej. Sidder pa en badeo med termosokker, lange bukser, jakke og pels for at holde varmen. FUCK, PIS, PIKMEDIOT og andre mindre pane spanske ord. Jeg vil ikke oversatte dem her, da de ikke er sa stuerene. Sa nu vil jeg folge Tokes anbefaling med Fernet Branca i aften. Det er min sidste udvej inden lagen. Gider ikke bruge resten af ferien pa at vare syg. Jeg er sikker pa, at Fitten er enig. Sa ikke lige den jul, vi havde forestillet os. Jeg er sikker pa, at Nemesis har overtaget julen i ar. Jeg har sagt undskyld, for den lampe jeg smadrede i 1992. Sa come on. Cut me a freakin’ bone why don’t you.

Sidder lige nu og rokker fra side til side, fordi der var meter hoje bolger pa vandet i dag, da vi skulle over til oen igen. Men nok om det. I Cancun tog vi en dag til Tulum og XelHa (udtales SelHa). Xelha er lagune, som mexicanerne har lukket af, sa man kan dykke og opleve en masse fisk, delfiner, sokoer, rokker osv. Der brugte vi en del timer. Det var en god oplevelse, bare pisse koldt med feber. Vi sa bl.a. en halvanden meter stor Djavlerokke. Den var virkelig flot. Derefter tog vi til Tulum. Den eneste Maya ruin ud til kysten. Et smukt sted. De havde bl.a. nogle sma stenfirkanter med hul i midten. Det var en del af deres kalender (ligger billeder op, nar der er mulighed for det). Der var tre. Hver den 21 marts, 21 juni og 21 september mellem 06.10 og 06.21 star solen lige igennem. Pa denne made vidste de, hvornar de skulle sa, hvornar de skulle hoste osv. Den sidste er ikke blevet fundet endnu. Den der skal fange lyset den 21 december. Men det er jo lige mig med historie pa den made. Vare der, horer om den og suge den til sig. Der var ogsa to strande. Én, hvor skildpadderne kommer op for at lagge ag, og én hvor vi kunne komme ned og bade. Men udsigten til at vi skulle op af alle de trapper igen, tog pusten fra os, inden vi var kommet i gang. Sa vi matte opgive. En anden ting er de effing leguaner. Jeg er sikker pa, at de er blevet sat pa jorden, for at forpeste mit liv. De stopper bare op og abner munden, nar jeg gar forbi. Sa bliv dog bange og lob, sa  det ikke er mig, der skal rende skrigende forbi dem hver gang. Jeg ved godt, at de ikke kan gore mig noget. Men for helvede en rift, jeg ville fa, hvis de forst fik fat i mig. Jeg rorte endda ved en, for at overvinde min frygt. Hjalp desvarre ikke. Jeg ma prove igen naste gang.

I morgen den 27 december, er vi forhabentlig sa raske, at vi er klar til at vare turisto maximo. Inshallah. Hvis skabnen vil os det sadan, er der planer om en tur, hvis lige aldrig er set for. Eller noget, der rimer pa overfladerygsvomning. Under alle omstandigheder bliver det helt sikkert sjovt for os.

Hasta Luego som man siger i Thailand…

Mexico City 17-21 december 2010

Saa ankom vi endelig til Mexico. Det tog lidt over 24 timer alt i alt. Men nu er jeg ved at vaere kommet mig over det vaerste jetlag. Fik set Despicable Me i flyet. Hold kaeft, hvor er den sjov. Den er et must see.. Naa anyway. Vi ankommer til familien, som Fitten boede hos i Mexico City, sidste gang hun var her. Det er godt nok en vild oplevelse. Vi ankommer til huset kl. 04.00 om morgenen mexicansk tid, og regner med at vi bare skal smide os i en seng. Men saa staar moderen op og laver warm milk and cookies til mig. Hvor sindssygt er det. Det er foeste gang, jeg har proevet det. Familien vi bor hos er skoenne. De tager os med til alle mulige ting som skal opleves. Specielt maden. Saa jeg klager ikke. Moderen er ogsaa helt fantastisk i et koekken. Men det fylder ogsaa en del, saa jeg spiser ikke lige saa meget. Eller det vil jeg da gerne tro..

 

Igaar var vi paa National museet og ude og se et gammel posthus fra 1869, som stadig er i brug. Det var sygt flot dér.  Det mindede lidt om en scene fra The Untouchables, hvor Al Capone kommer ned af trapperne eller noget..

 

Den 18 var vi i den gamle del af byen, Coyoacán. I gammel tid var der mange coyotes i denne del af Mexico. Men det var ikke saa meget det det handlede om med denne tur. Vi skulle smage Floutas. Endnu en form for tortillas. Denne version var bare friturestegt og aflang (floutas=flojte). Og jo, ogsa denne version var laekker. Alt i alt en god start med maden uden fatale foelger. Vi var inde i en gammel kirke, som er ret betydningsfuld for mexicanerne i Ciudad de Mexico. Den var lavet til aere for Johannes Doeberen. Et sagn gar pa, at Maria de Guadalupe skulle have opfort en kirke. Hun abenbarer sig for en fattig mand, og beder ham om at tage et klaede og fylde dette klaede med roser. Derefter skal denne mand ga til Johannes Doberen og abne klaedet. Da manden gor det, er Maria de Guadalupe afbilledet pa klaedet, og Johannes Doberen opfore derefter kirken for hende. Inde i denne kirke var der ogsa mange andre ting. Der var bl.a. en arabisk helgen, hvilket er rimelig uhort pa de kanter. Men ham kunne man bede til. Hvis det sa gar i opfyldelse, kober man et band og skriver onsket pa, for derefter at ga ned til kirken og haenge bandet ved hans side. Der var ogsa andre helgener, man kunne bede til. Hvis ens onsker sa gar i opfyldelse, kober man et symbol der repraesenterer ens onske, eller medbringer et billede af den person, man har bedt for. Sa jo de er meget troende (surprise), og de er helt sindssyge med julen. Som i fuldstandig overdrevne fan af julen

I aften holder familien fest. I Mexico holdes en masse fester op til jul, for at aere begivenheder omkring jul. Igaar var vi til en fest, hvor det handlede om Maria og Josef, der soeger ly for natten. Jeg er ikke helt sikker pa, hvad den gar ud pa i aften. Det var vist mere en velkommen hjem for den mellemste bror, der til daglig bor i Ostrig. Sa der blev tandt op i grillen pa en hojst usadvanlig made. Se billede nedenunder. Rigtig hyggelig fest. Deres tidsfornemmelse er dog meget lig Afrika. De var inviteret til kl. 20.00 og de forste kom vist omkring kl.22.00. Sa der er ca. 2 pakker hamburgere tilbage. Jeg har dog aldrig set et koleskab, der bugner sa meget af mad. Det er godt nok vildt. Men der er ogsa dagligt en masse mennesker ind og ud af huset. Det er en afholdt familie, hvor de fleste af vennerne ogsa efterhanden er sonner og dotre af familien.

Den 19 december var vi pa museumsbesog. Antropologisk museum. Det var ret spandende. Vi tog kun en lille del af museet, da Fitten ikke er den storste fan af museer. Men det gjorde ikke noget, sa var der ogsa tid til andre ting. Og sa sa man lige mig, der bestilte drikkevarer pa spansk. Jeg klapper lige mig selv pa skulderen. Jeg har heldigvis en god larer med mig. Jeg bliver nodt til at have the basic nede, inden vores veje skilles, nar  jeg rejser videre efter nytar. Det bliver spandende at se om det bliver alene. Lige pt er de fleste lufthavne lukket i Europa pga. sne. Men der er alligevel et par dage til. Der kan ske meget pa kort tid. Hov for soren, det var vist et lille sidespring. Efter frokost og et hvil tog vi ud med foraldrene og den aldste son til Xochimilco (udtales Suchomilco). Det er nogle bade, der sejler i kanalerne. Det er selvfolgelig en stor turist attraktion, men derudover er det ogsa meget brugt af de unge i Mexico City. De tager derud med alkohol og musik, og sa far den ellers gas pa badene. Der er mange, der har deres forretning pa kanalerne. Ud over badene vi sejler med, er der en masse sma bade med en masse souvenirs af tvivlende kvalitet. Og selvfolgelig bade med mad. Carlos (faderen) kobte noget med majs til os. Det minder lidt om en majssuppe. Der putter de sa mayo, ost, chili og lime ovenpa. Det smager vildt godt.

Den 20 december har staet pa lidt af hvert. Jesus og Charlie tog os med ud og kigge pa souvenirs. Efter at vare vagnet kl. 05:30 var jeg rimelig overtrat, som gik over og bare blev til hyper. Sa hele turen ind til centrum gik med vittigheder og tosefnidder. Det var lige for, at de blev lidt bange. Men vi fik hurtigt kigget souvenirs, og havde pa forhand fortalt, at vi ikke skulle have noget synderligt, eftersom vi begge skal rejse lange endnu. Men fik kobt et lille vedhang og en lille pung. Fik ogsa kobt en bog af Graciela Iturbide (mexicansk fotograf). Jeg har haft kig pa den et stykke tid, men den koster dyrt over Amazon. Det kunne betale sig x 8. Derefter insisterede vi pa at ga over i parken og nyde solen lidt. Som sagt er de vilde med jul. Der var omkring 10 stande, hvor du kunne fa taget billeder med julemanden i forskellige miljoer. Der var ogsa ansigtsmaling. Sa Fitten, Jesus og jeg rendte resten af dagen rundt i Mexico City som Kitty Cat, Gangster Bonnie og Tiger med love komplekser. I aften skal vi hjem til nogle af deres venner. Et super skont par, sa det skal nok blive godt.

 Den 21 december flyver vi til Cancun. Det glader jeg mig til. Varme, sol, strand og afslapning. Der er pisse koldt i Mexico City. Det er okay om dagen, men morgen og aften er det bare koldt. Ogsa huset er koldt. Der er selvfolgelig ingen varmekilder i husene. Sa jeg bor rimelig meget i den lille kanin vest, jeg har med hjemmefra.

Men alt i alt en god start pa en fantastisk maned i Mexico….

2. Rejsebrev

 

Hvordan præger min danske baggrund mit pædagogiske arbejde på stedet?

Min baggrund præger mit arbejde en del.  Jeg forklarer tingene på en helt anden måde. Jeg tager mig god tid, og hidser mig ikke op, når børnene ikke forstår, hvad jeg siger. Der er i forvejen en kæmpe sprogbarriere, da jeg ikke taler Ghana engelsk, men britisk engelsk. Men jeg prøver at bryde ordene ned til et meget simpelt engelsk, når jeg er i skolen. Der er kommet en ekstra lærer i klassen. Hun er rigtig god til at hjælpe mig, hvis jeg har forklaret noget, og børnene er et stort spørgsmålstegn. Hvis de ikke forstår, så oversætter hun det til Ga.

At jeg tager interesse i børnene og giver dem omsorg og bekymrer mig for dem, gør også at jeg har et meget tættere forhold til dem. Bare det at de må røre mig, er jo helt vildt. At få et kram er meget fremmed for dem. Nærhed på den måde, er ikke normalt i Ghana.Jeg giver dem også længere snor end de andre gør. Det bunder jo nok i, at de har meget længere snor i Danmark.

Hvad har jeg lært om mig selv

At der er nogle ting, som jeg har lært at udholde, fordi det hører til en anden kultur. Som fx at de slår børnene.  Jeg stiller spørgsmål til det hver gang. Deres argumenter er mildest talt til grin. Men de har kun været et demokrati i 50 år. Det er ikke en undskyldning, det er en hel kultur, der langsomt skal ind i det nye årtusinde. De er på vej, men det kommer til at tage mange år endnu. Hvordan skal man fra den ene dag til den anden, stoppe med at gøre noget, der ligger så dybt i én?

Jeg er ikke færdig med mine eventyr endnu. Jeg bliver det forhåbentlig aldrig. Verden ligger for mine fødder. Jeg vil opleve hver en lille del af den. Prøve at forstå, men ikke lade mig blive opslugt i/af noget, jeg ikke kan stå inde for.

At jeg kan indgå i en anden kultur, uden at glemme hvem jeg selv er.

Dette er blot nogle af de ting, jeg tager med hjem i bagagen..

- På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket mig

Det er et svært spørgsmål. Det tror jeg først, at jeg får svar på, når jeg kommer hjem. Når jeg kommer til at gå i mine vante omgivelser, komme ind i de danske vaner, jeg har tillagt mig fra barnsben. Jeg håber, at jeg har fralagt mig nogen af dem. Ikke at de nødvendigvis har været dårlige. Men hvis jeg kommer hjem, og det hele er det samme. Så har jeg jo ikke rigtig lært noget om mig selv eller den verden, jeg har kaldt mit hjem i 6 måneder.

- Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?

Til at starte med fik jeg et kæmpe kulturchok. En stor del af det, har også noget at gøre med, at jeg var utrolig syg til at starte med. Vi fik også at vide af vores vejleder hernede, at ghanesere ikke var til at stole på. At de ville stjæle og lyve og plyndre, hvis de fik muligheden. Det er på ingen måde mit billede af Ghana. Men efter kulturchokket, er jeg indgået i kulturen, så meget som det har været muligt. Jeg kan jo ikke bare ændre farve…. Men jo længere jeg er her, des mindre ses farven. Måden jeg taler på til ghanesere viser dem, at jeg ikke lige er ankommet. Det virker som om, at der er lidt mere respekt. Selvfølgelig prøver de stadig at tage røven på én, når jeg handler med dem. Men de skal jeg også leve, og det ligger bare dybt i dem. Det er også blevet en del af charmen ved Ghana. Det bliver helt sikkert et kulturchok at komme tilbage til Danmark. Det bliver noget af en prøvelse. Men ellers er det jo som alle andre steder. Tænk dig om. Lad være med at rende med hovedet under armen. Vis respekt for kulturen og for de mennesker du møder på din vej. De er tit indgangen til en dybere indsigt i deres verden. Lad være med at være bange for at møde nye mennesker og tage ved lære af dem. Hvis du samtidig kan give dem noget tilbage, så er det jo bare en ekstra gevinst. Du kan skabe venner for livet ved at være ude at rejse. Det ved jeg, at jeg har gjort!!

- Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn, der har ændret sig.?

Igen et spørgsmål, jeg ikke føler jeg kan svare på, mens jeg står i det. Der har da helt sikkert rykket sig nogle grænser. Men jeg kan ikke præcis sige, hvad det er. Der er stadig så mange indtryk fra dag til dag, at jeg ikke kan få bearbejdet en brøkdel af dem. Det kommer først, når jeg kommer hjem.  Så jeg har det lidt på afstand. Tingene bliver altid klarere, når jeg får det på afstand. Når jeg kan se tingene udefra, og ikke står midt i det..